Endnu en bommert, men det går den rigtige vej...
- En natteberetning fra en smykkemagers seng...
I går (eller nærmere i nat), blev jeg den lykkelige indehaver af opskriften på den dersens snirklede dråbe-top, jeg er så vild med, og som gik katastrofalt galt, hver gang jeg prøvede (billeder postet tidligere i tråden). Men desværre var det lige inden sengetid, så snirklerne skulle være et projekt til i aften (vejledningen blev dog lige læst igennem et par gange med det samme).
Kender I det, at man glæder sig så meget, at man bare ikke kan sove? - selvfølgelig gør I det - og det var lige præcis sådan jeg følte det i nat. Så det endte med, jeg måtte op igen efter messingtråd (sorry Camilla, men jeg har altså 1 kg 1mm messingtråd, som bare er til tests - og ingen blød tråd af nogen slags overhovedet (endnu)), tænger, min sten og et par salte fisk. Noget af en overvindelse, for der var varmt under dynen, og frygteligt koldt udenfor.
Lystigt gumlende på en salt fisk for at holde mig vågen, krøb jeg tilbage under den varme dyne og gik i gang efter hukommelsen - næsten... For selvfølgelig viste det sig, at hullet i stenen var 0.98mm, og at det var umuligt at få tråden på 1mm igennem... (hvor HADER jeg bare at lave smykker!!!)
Der lå jeg så på maven i sengen under en varm dyne, med tråd og værktøj parat, en salt fisk mellem tænderne i en rumtemperatur der føltes som -7 grader og med en sten der ikke ville som jeg. Og her svigtede viljestyrken mig lidt, for jeg kunne bare ikke få mig selv til at stå op og gå ind efter et trækjern, så jeg kunne trække tråden tyndere.
Det var på dette tidspunkt mit blik faldt på en lille lommelygte, der lå på natbordet. Den havde ca samme størrelse som stenen, og et hul i toppen på flere mm. Den aktive læser, kan nok godt gætte, hvad der så skete... Jeg mener, en snirkling er jo en snirkling, ikke sandt?
Og her er så resultatet - den topsnirklede lommelygte:
Køn, blev den ikke, for jeg kunne jo kun huske grundprincippet i snirklingen, og brugte aaaalt for lange tråde, men det er det tætteste jeg nogensinde har været på Danagonia-top-snirklen, og jeg er ret overbevist om, at det kun kan blive bedre, når jeg nu i aften kaster mig ud i projektet for alvor med vejledningen foran mig.
Ps. Camilla - du er fantastisk til at lave vejledninger!!!
