Smykke forum for alle

Jeg kan godt forstå hvad du mener men du har kun været der ½ dag. De skal vel lige finde nogle arbejdsopgaver til dig. Ingen arbejdsplads har råd til at have en medarbejder der ikke har noget at lave. Nu er du tilbage, så skal du have dine opgaver tilbage fra vikaren (jeg forstod på dig at der har været ansat en vikar istedet for dig og hun/han skal vel så stoppe for det er kun et vikariat).

Ja charlotte, men vikaren har ikke mere arbejde, og alle siger der ikke er mere, venter og ser hvordan det går med samtalen imorgen.

Mig og chefen aftalte vi lige måtte tale mere om det når jeg kom ind i morgen.

Jeg håber virkeligt det går imorgen
en når det så er sagt, så nærmer vi os årsskiftet og det er regnskabernes højtid- måske et godt springbrædt til en anden stilling, nu du er bogholder.

Åhh... Jamen så bliver både vikaren og dig måske fyret? Det håber jeg ikke. Når du er inde til samtalen imorgen så husk lige at det er VIRKELIG svært at finde et job for tiden. Virkelig virkelig svært. Der er SÅ mange om budet at de får flere hundrede ansøgninger på selv ganske simple stillinger. Så hvis du kan, så se om ikke du lige kan slå koldt vand i blodet og blive og se om ikke det bliver bedre.

Min mand er arbejdsløs, og vi skriver sammen en hel del ansøgninger hver uge.
Men jeg er bange for at komme tilbage/få det værere med depresionen, har tudet jeg ved ikke hvor meget igår og idag, været trist og næsten helt modløs, igen lyst til noget bare give op.

Håber vi kan finde en løsning, men jeg vil ikke tilbage og ikke kunne se noget lys i noget som helst.
Jeg VED jeg er enormt dygtig, og jeg kan meget, men jeg får bare ikke lov til at bruge det mindste af mine evner, ud over at være grundig til at se at tal på faktura = tal i system. Er næsten ydmygende.
Jeg har styret arbejde jeg ikke burde kunne, jeg har som nyudlært været ansat til at fakturere og arkivere, men alligevel holdt et kontor flydende med ALT hvad det indebar af timeløn, rykning, regninger, sagsbehandling, fakturering, og stadig haft overskud til at hjælpe mine kollegaer med det tekniske.
Som elev, var jeg økonomi ansat, tester, sekretær, og receptionist på en gang.

Jeg er ikke interreseret i den slags "overbebyrdning", men jeg kan ikke med intet at have at lave på arbejde, virker bare som et ufatteligt spild af deres penge og min tid. og mine kvalifikationer falder i frit fald.

Men husk at løn er bedre end dagpenge. Så hvis jeg var dig ville jeg prøve at beholde mit job og så søge nogle andre job. Det er altid nemmere at finde et job når du har et job i forvejen. Også selvom du keder dig der hvor du er (det kan det nye sted jo ikke se hvis du ikke fortæller dem det). Bare pak det ind og sig at du ikke føler at dine evner bliver udnyttet fuldt ud og at du har behov for nye udfordringer. Så skal du nok finde et godt sted.

Regner med at starte søgningen i morgen. med mindre de lover mig noget mere at lave. kender alt til dagpenge. ikke sjovt. levet på dem det meste af min barsel resten af dagen står på dyne x files og cola.
Er så træt i hovedet.

Susanne i nord skrev:Der problemet ligger er at alle kollegaer og chefen selv siger der ikke er mere. og de ikke kan finde mere. hader tanken om at tage på arbejde for at glo. vente på der måske kommer noget når der er post. i følge fagforeningen må de ikke ændre mine opgaver væsentlig uden varsel. Sandheden er jeg nok hellere vil gøre rent under press end sidde og lave ingenting. Gider ikke dovent arbejde, det bliver man kun mere doven af. også er det mega svært at komme op i fart nar behovet er der. fordi man er vænnet til at være doven.

Hvis det er sådan du har det, ville jeg også sige op. Er man villig til at tage hvad arbejde man kan få, og måske også køre lidt efter det, skal der nok komme noget. Jeg hader også ledig gang, hvorfor så ikke bare være derhjemme med lillepigen?? Du kunne jo også sygemelde dig... Sygedagpengene er jo bedre end dagpenge

Det gik godt til morgen. blev lovet at blive sat ind i alle opgaver. samt en stor del af de ad hoc opgaver der kommer. også ser vi ellers tiden an. og min kollega fik at vide at vi var nødt til at kunne alt begge to.

Dét var da skønt, at høre Hjalp det ikke også på humøret ?