Smykke forum for alle

På opfordring af BlueRaven har jeg lavet en lille (okay, måske er der lidt mange billeder) billed serie af hvordan en bladhalskæde i art clay bliver til. Den er ikke færdig endnu, men nu for i altså billederne til der hvor jeg er kommet...

Førtst er jeg hoppet i mine meget smukke gummistøvler



og smuttet ud til yndlingsbusken i haven, som har de helt perfekte blade til art clay projekter.





Her plukker jeg en håndfuld blade, da jeg i sidste ende aldrig er tilfreds med de første jeg får plukket, eller også er de for små eller for store eller et eller andet...



Så udvælger jeg det perfekte blad (denne gang måtte jeg ud til busken en ekstra gang). For at udvælge et blad der giver et godt resultat, skal det have tydelige årer bagpå, så der er noget til at give art clay'en noget tekstur. Og så må der ikke være små fimrehår på det, så det sætter sig fast i pastaen. Til den halskæde jeg skal lave blev det dette her:



Så finder jeg mine materialer frem. Lige præcis når man skal lave bladene har man ikke brug for så meget. Noget art clay pasta (som er blandet op med vand så det har en passende konsistens. Det er nok rimelig individuelt hvad man bedst kan arbejde med. Men denne gang synes jeg måske det blev lige sjasket nok for mig. Hvis det sker kan man bare lade det stå uden låg et stykke tid, så vil noget af vandet fordampe... Det var jeg så lidt for utålmodig til...
Men ellers skal man sådan set bare bruge noget underlag, en pensel og sit udvalgte blad.



Her har jeg så malet det første lag på bladet. Et helt tyndt lag som jeg forsøger at få så jøvnt så muligt uden klumper (det er så ikke lykkedes mig helt godt denne gang kan jeg se.



Når det første lag er tørt, kan jeg begynde på det næste. Her lægger jeg art clay'en så tykt jeg kan komme til. Ikke noget med at pensle den fint ud, men man lægger den nærmest oven på bladet med penslen.



Det er så der jeg er kommet til. Nu skal bladet tørre igen og så have en 2-3 lag mere efter samme fremgangsmåde. Det får i altså ikke flere billeder af. Så må vi se hvornår jeg får tid til det sidste.

Ser godt - venter spændt på næste afsnit af romanen !

Ja, jeg venter også i nærmest åndeløs spænding...

... mon det hjælper på tørretiden, hvis vi allesammen puster på bladet?!?

Her kommer sidste del så

Bladene her har ligget et par dage inden jeg er kommet videre, og man kan se her hvordan de er begyndt at løsne sig fra art clayen, fordi de er ved at tørre ind. Normalt fjerner jeg bladene inden jeg brænder dem, fordi det er nemmere at bore et hul når der ikke sidder et blad i vejen. Men man kan egentlig også sagtens lade dem sidde på, da de så bare vil brænde væk.



Her er et billede efter bladet er taget af. Her kan man se at kanterne er ujævne og ikke så pæne.



Så selvfølgelig bliver siderne lige slebet. Med art clay skal man altid sørge for at ens ting ser så perfekte så muligt ud inden man brænder dem, da de er meget nemmere at slibe og lave om på inden man brænder dem.



Her er bladet pænt med glatte sider.



Nu er det klart til at få boret et lille hul i toppen. Her kan man sådan set bruge hvad man nu lige har adgang til. Det kan være et bor eller sådan en fidus til at udvide huller i ferskvandsperler (ved godt det er en lidt mystisk ting at have. Har faktisk aldrig brugt den til andet end art clay) med som er vist her. Jeg plejer at bruge ferskvandsfidusen fordi den er tyndest og så kan jeg selv udvide hullet som jeg vil.



Her er ferskvandsfidusen i aktion. Jeg passer meget på at jeg ikke presser med den. Jeg drejer den bare lige så forsigtet og lader tyngdekraften gøre arbejdet. Hvis jeg presser på knækker toppen af bladet bare af, og så skal jeg bare til at starte forfra. (Art clay kan jo altid smuldres i stykker og blandes op med vand, så længe man ikke har brændt det).



Nu er bladet klar til at blive brændt. I starten kommer der en flamme fordi man brænder bindemidlet i art clayen væk. Jeg har en fin lille minibrænder fra ravstedhus jeg bruger. Men jeg har fået at vide at en creme brulee brænder også kan bruges. Sådan en fik jeg faktisk med i mit startsæt fra firemountaingems, som ligger ubrugt i mit skab. Hvis nogen vil have den kan de i øvrigt bare skrive til mig. Men jeg tror ikke den kan brænde særlig store ting.



Efter flammen kan man se art clayen krymper lidt (ca. 10 %), og det skulle gerne få en let orange farve (det kan være nemmest at se i et lidt mørkt rum). Jeg brænder bladene i ca. 2,5 min, hvilket er rigeligt. Men brændetiderne hedder egentlig sådan:
0-5 g - 1,5 min
6-15 g - 2 min
16-25 g - 2,5 min
Større end 25 g bør brændes i en speciel ovn beregnet til art clay (mener også en glasovn kan bruges). Ringe bør i øvrigt også brændes i ovn, da tingene ikke bliver ligeså stærke med minibrænderen.



Efter brændingen bruger jeg en metalbørste til at få glansen frem i bladet. Der kan købes flere forskellige slags til art clay.



Hvis jeg bare ville have bladet sølvfarvet ville jeg stoppe her.



Men det vil jeg ikke, så jeg koger mig noget vand, så jeg kan få dem oxyderet.



Her er så mine oxyderingsremedier. Handsker (de gule), svovllever, marmeladeglas, lidt sølvtråd til at holde bladet i og varmt vand. Ved ikke lige hvad tangen laver der. Det varme vand gør at oxyderingen sker hurtigere, og efter sigende skulle det også give nogle klarere farver.



Lige et nærbillede af mit svovllever på gelé form. Fantastisk opfindelse. Så skal man ikke tænke på om det får luft eller ej, det er nemt at dosere, og så bilder jeg mig selv ind at det ikke lugter helt så slemt.



Jeg putter en smule svovllever i vandet.



Her er bladet så efter en meget hurtig tur i blandingen. Her kunne jeg godt være stoppet hvis det var den farve og effekt jeg ville have.



Men her bruger jeg igen metalbørsten, men på den anden led.



Herefter bestemte jeg mig så for at bladet ikke havde den helt rigtige farve alligevel. Så jeg varmede det op med loddepistolen. Ved finsølv fjerner det nemlig oxyderingen, og der kommer ikke en glødeskal på samme måde som ved sterlingsølv.
Det endelige resultat ble sådan her:

det er også rigtigt smukt- jeg kunne nu godt lide oxyderingen, men det er dit blad - så du bestemmer
tak for reportagen

var det samme svovllever du brugte ved den prægtige blålige oxydering?

Tak Pia. Det er nu heller ikke fordi jeg ikke kan lide oxyderingen, men det skal bruges til en bestilling, så det er derfor det er endt som det er

Og forresten ja, det var samme svovllever.

Så inspirerende!!!

Jeg må simpelthen ha' lavet nogle blade igen, så jeg har fundet en gammel bøtte pasta frem (tør, som var den fra McMurdo Dry Valleys), bestilt en ny + noget af det dersens smarte svovllever.
Nu er det så bare med at vente på, den gamle pasta regenererer, og den nye dukker op

Heldigvis kan ventetiden jo bruges på at nærstudere dine fine billeder ...

Ih, det glæder jeg mig til at se, hvad du får ud af BR

Det er HELT fantastisk det du viser os her
Jeg får sådan lyst til at prøve det selv og
hvor er det fedt at kunne følge med via dine billeder